Twisted every way

[Deleted]

Tag: @irene

For Fanden i Helvede, ved Merlins grå hår i røven og alverdens eder og forbandelser havde fløjet til højre og venstre fra Levi, hvis han ikke havde været i besiddelse af en ganske god selvkontrol. Eller... Det var han i hvert fald blevet igen efter den der ulveting ligesom havde løst sig selv, og han var kommet tilbage til sit gamle jeg. Men det ændrede jo ikke på kendsgerningerne. Desværre. Offentligheden havde fået nys om, at han var en varulv og så var der jo alle de tåbelige rygter om, at han skulle have været i seng med sine elever. Pjat! De havde fat i noget med ulven, selvom han benægtede det, så var det jo sandt, det måtte han give dem i sit stille sind. Men han havde aldrig nogensinde så meget som rørt sine elever. Han var jo ganske kropsforskrækket, så han havde faktisk holdt sig på en vis afstand. Hvilket var noget der i højeste grad generede ham, når han kollegaer ofte rendt rundt og legede Don Juan med de ældre elever på skolen, men det var som om, at det bare blev totalt overset af folk!
Levi bankede på ind til rektors kontor. Hun havde bedt om at se ham, da hun havde noget alvorligt at diskutere med ham, og han havde da i den grad en anelse om, hvad det omhandlede. Der var jo stor chance for, at hende her var noget mere bekymrede for sine elever end forhenværende rektor, uden at skulle tale ondt om ham. Og han kunne da også godt se det. En fyr med alle de rygter plus en blodfanatisk familie bag sig var jo nok ikke ligefrem en, man ønskede at have ansat på sin skole. Men han ville jo eleverne det bedste, oprigtigt, og han var jo kendt for at være veltalende så forhåbentlig, kunne han overtale hende til, at lade ham blive. For selvom han måske ikke var den idealle person, man forestillede sig sammen med børn, så var han faktisk blevet ganske glad for sit arbejde gennem årenes forløb.

[Deleted]

Endnu en aften på Hogwarts. Claudia forsøgte stadig at finde sig til rette inden for disse vægge, men hendes fortid med dette slot lå langt tilbage, og kun ganske få ansigter var at kende nu om dage. Mens klokken slog og hun ventede på at Professor. Wolf ville banke på hendes dør, gik hun rundt og satte de sidste ting på plads.
Kontoret var indrettet ret stilrent. De færreste tænkte det om hende, men hun gik op i sig selv såvel som det miljø hun bevægede sig i. Til dagligt levede hun som en muggler, derfor var der mange genstande og nipsting der var medbragt fra hendes nye hjem i Edinburgh. De faste bank på døren, gik hende til at se op med et lidt neutralt blik. Flere af eleverne snakkede allerede i krogene om hvor skræmmende hun så ud, med sit lidt reserverede blik, men forhåbentlig ville det en dag gå op for dem, at alle hendes handlinger, skideballer og meget andet, kun var til deres eget bedste. Det betød også at hun var villig til at give lemmer for at beskytte dem mod dødsgarden, såvel som andre trusler. Af samme grund havde hun nu kaldt de professorer ind som der gik rygter om, blot for at sikre sig at børnene var i de bedste hænder.
"Kom ind Professor," kaldte hun fra sit skrivebord, som hun strøg om på den anden side af. Det blonde hår var sat op i en stram knold på toppen af hovedet, og hun var iklædt midnatsblå klæder med glitrende stjerner der blinkede hver gang lyset faldt på dem.
Hun lænede sig lidt ind over bordet, og afventede at han skulle følge hendes indbydelse og lukke sig selv ind.

[Deleted]

Det var ikke til at se på ham, da han blot bar den samme kolde, udtryksløse, formelle mine, som han altid gjorde (hvilket bestemt var begyndt at blive et karaktertræk hos ham ligesom hans elskede lommeur, som eleverne bestemt havde stiftet bekendtskab med), men han var faktisk ganske nervøs for dette møde, hvis man kunne kalde det sådan. Nervøsitet var ellers normalt heller ikke noget, der sådan overfaldt ham, da han var god til at bevare roen og overblikket, men nu hvor noget så kært som hans arbejde og faktisk hele hans fremtid kunne stå på spil her, så var det en anden sag. Blev han fyrret, så var det sikkert og vist, at offentligheden ville gætte sig frem til ulve-tingen, og det ville gøre et komplet umuligt for ham at få nyt arbejde. Og i værste fald ville han få taget Luana fra sig, da hun jo endnu ikke var fyldt 17, og han dermed endnu havde myndigheden over hende. Det kunne få frygteligt galt.
Efter at have banket på døren, var Levi ubevidst begyndt at bide i sine knoer, indtil han blev bedt om at træde ind. Han fandt omgående den sædvanlige, formelle attitude frem, hvorefter han elegant åbnede døren og trådte ind på den nye rektors kontor.
"Godaften, rektor," sagde han og bukkede let i hendes retning, da han hilste. "De ønskede at tale med mig," tilføjede han, hvorefter han tillod sig at tage et enkelt skridt nærmere, samtidig med, han foldede hænderne omme bag ryggen, da han kort havde bemærket, at han var kommet til at bide hul, og at det allerede ville være et dårligt førstehåndsindtryk at give, hvis hun nu i forvejen havde mistanke til, at Profettidende ikke var helt ved siden af med hensyn til varulvehistorien. Men han måtte gøre, hvad han kunne, og hvis han var nødt til at sige sandheden, så måtte det også være sådan, det ville gå til.

[Deleted]

Længe havde hun forsøgt at gøre op med sig selv hvordan hun skulle tackle dette vareulve problem. Personligt var det ikke et problem for hende, hvis vedkommende var i stand til at styre sine tendenser, men det ville hun trods alt kun finde ud af ved at vide hvem han var som person.
Hendes mine forandrede sig ikke, hun så på ham med fortsat neutralitet da han trådte inden for på hendes kontor. "Godaften Professor. Jeg beklager rodet," undskyldte hun dog uden at lade blikket vie fra ham.
Den umiddelbare tanke var at han var en rolig mand, elegant på sin egen måde, rolig af væsen, men man skulle naturligvis også være forsigtig med at dømme en bog på dets forside.
"Ja," hun rettede sig op og vinkede ham tættere på med en hånd.
"Det er ikke en samtale jeg er glad for at tage, men eleverne og deres sikkerhed er min førsteprioritet," hun fugtede sine læber hvorefter hun rømmede sig lidt.
"Jeg vil bede Dem om at svare ærligt på mine spørgsmål, og så går vi forhåbentligt fra hinanden med ro i vores sind når dette er forbi," tilføjede hun og satte sig ned bagved sit skrivebord hvorefter hun gjorde gestus til at han kunne sætte sig på stolen der var placeret foran skrivebordet.
Ud af øjenkrogen bed hun sig fast i sårene på hans knoer, men for nu valgte hun ikke at kommentere på det.

[Deleted]

Det var faktisk næsten pinligt, at han skulle begynde at blive nervøs ved en sådan samtale. Han var jo en god skuespiller, det havde han fået bekræftet ved flere tilfælde. Ikke engang mødes med Theodore Jarvis, der havde kunnet koste ham livet, havde han haft frygt ved, men af en eller anden årsag, så havde varulve-emnet altid været et ømt punkt for ham. Han kunne ikke forklare hvorfor, men det havde det bare altid været.
Levi lavede en bevægelse med hovedet som for at signalere, at hun ikke skulle bekymre sig om den smule, som hun kaldte for rod.
Han kom dernæst nærmere og satte sig ned ved hendes henvisning. Han kunne ikke lade være med at have det lidt som om, han gik i skole igen, og han havde gjort et eller andet forkert. Han lod det dog ikke vise på ydersiden og sørgede omhyggeligt for at dække det åbne sår med den højre hånd, der blot havde nogle lukkede skræmmer.
"Selvfølgelig," sagde han med et roligt nik og tilføjede: "jeg antager, det har noget at gøre med de rygter, som vor kære aviser har spredt." Han sørgede for ikke at lyde så vred omkring dette, som han egentlig var. Holdt sin ærlige mening tilbage, som han plejede at gøre, sådan fungerede sagerne oftest bedst. Specielt i sager sin denne, hvor man skulle forsøge at vinde den anden part over på sin side.

[Deleted]

Leviathan var velforberedt, noget som hun satte stor pris på. Men i så fald vidste han også godt at det var alvorlige anklager der satte skolens elever i stor farer, hvilket hun skulle mene af at der var mere end nok af med dødsgarden ved magten. Hun sad der i sin stol med ret ryg og hænderne foldet i hendes skød og nikkede blot en enkel gang.
"Tro ikke at jeg tager avisens ord for gode vare, det ville ikke være første gang den bragte usandheder, men jeg er nødt til at sikre mig," forklarede hun uden at beklage det. Havde han været far til en af skolens børn, ville han nok have ønsket det samme.
"Så Professor Wolf. Er De virkelig en vareulv?" spurgte hun direkte og lænede sig lidt ind over skrivebordet med et intenst blik.
Naturligvis kunne han skænke hende en løgn, formentlig ville hun end ikke opdage det fordi hun kendte ham så lidt, men en lille del af hende, havde stor mistanke om at hans en del af det var sandt.
Hun virkede fulstændig uanfægtet af det ellers alvorlige samtale emne. Det var ikke fordi der var nogen fordomme at sporer hos hende, tværtimod. En professor kunne sagtens være en vareulv, så lang tid han ikke var til farer. "Jeg bør måske tilføje at jeg personligt ikke har noget imod vareulve, så lang tid de ikke er til farer for mine elever," hun havde trods alt brygget mange stormhatteeliksirer i sin tid sin eliksir Professor for ikke at tale om sine uddannelse som både eliksirbrygger og healer.

[Deleted]

"Fuldt forståeligt," medgav han hende med et nik. Som forælder (hvis han selvfølgelig ikke have arbejdet på skolen) så ville han da også have været bekymret for sin datter, hvis der var gået rygter om en professor, der var i seng med eleverne. Han havde sikkert heller ikke haft noget imod varulve, hvis han ikke selv havde været det, det var han sikker på, men det var jo trods alt ikke det eneste rygte, der fløj omkring om ham.
Et direkte spørgsmål fungerede jo ofte bedst, det skulle hun have ros for, at hun ikke blot pakkede det ind, så han kunne snakke sig udenom det (hvilket mange andre havde haft tendens til); et klogt valg. Men som han skulle til at stikke hende en løgn og benægte, var der alligevel et eller andet, der efterlod tvivl hos ham. For hvis hun nu skulle opdage det alligevel, så ville det sætte ham i endnu større vandskeligheder, hvis hun opdagede, at han havde løjet for hende. Men på den anden side, så var det jo ikke sikker, hun ville gøre det. Han havde jo, før det mindre uheld, været meget påpasselig med det.
Da hun tilføjede sin holdning omkring det, opdagede Levi, at han havde hævet sin hånd og var begyndt at bide i sine knoer igen, men han stirrede tænksomt ned i hendes skrivebord. Han foldede omgående hænderne igen og rømmede sig. "Undskyld mig," sagde han og søgte nu øjenkontakt med hende igen. "Ja, det er jeg," svarede han nu for første gang fuldkomment ærligt, men tilføjede dog alligevel: "og det har jeg været i 21 år, så jeg har skam fuld kontrol over det," Så hun ikke skulle begynde at blive skeptisk. Han afventede da hendes reaktion med uændret mine og håbede på det bedste.

[Deleted]

Det lod til at være et generelt problem at mange professorer havde et lidt for tæt bånd med deres elever og Leviathan ville næppe være den sidste hun ville komme til at have disse samtaler med. Hendes blik var meget insisterende, lidt i håb om at han ikke ville byde hende en løgn, løgne ville ikke være med til at beskytte eleverne mod verdens onde, og midt i alt dette behøvede Claudia mere end noget andet, professorer som hun kunne sætte sin lid tid.
Claudia lænede sig tilbage i sin stol og så på ham med et øjenbryn let hævet som han sad der og bed sine knoer til blods. "Det er ret åbenlyst," hun lod hendes blik møde hans igen. Der var stadig ingen foragt at se hos hende, vareulve havde de samme rettigheder som enhver anden heks eller troldmand, eller burde i hvert fald have det. "Så lang tid De kan styrer det bekymre jeg mig ikke om det. De skal blot vide at jeg er en yderst dygtig eliksirbrygger hvis jeg selv skal sige det, så skulle De få brug for stormhatteeliksir, så bruger jeg gerne tiden," hun foldede satte sine fingerspidser sammen og lod dem hvile mod hendes hage med et lidt tænksomt blik. Umiddelbart faldt han hende ikke som en type der ville bryde grænsen med sine elever.
"Og hvad med eleverne, Professor Wolf? Føler De selv at De på noget tidspunkt har overskredet intimgrænserne med disse?" spurgte hun igen ret ligefrem. De vidste begge at hun var nødt til at spørge ud fra de rygter der kredsede om ham, men det var desværre ofte at elever mistolkede professorenes signaler.

[Deleted]

Levi blev næsten sur på hende, da hun afslørede, at det åbenbart var åbenlyst, at han var en varulv. Havde han ikke mistet besindelsen engang, og dermed ikke havde fået rygtet spredt, så var han da ret så sikker på, at hun ikke havde set det der med at bide i sine knoer som meget anderledes end at bide negle. Det var jo en vane, enhver kunne have. Symptomerne skjulte han da ellers også godt, men han gav ikke udtryk for sin utilfredshed over denne udtalelse. Han havde jo stadig en ting til, som denne gang rent faktisk var løgn.
"Mange tak, rektor," sagde han og bøjede hovedet let. "Men jeg er i fin stand til at brygge eliksiren selv. Det vil jeg ikke bebyrde Dem med." Skulle han en eller anden dag finde problemer med tiden til det eller noget, så havde han jo også Siors, men det vidste hun selvfølgelig ikke, og ham ville han ikke afsløre. Det var der ingen årsag til, for han lå endnu ganske umistænkt for at være varulv. Men han var jo på den anden side også født som en, så kontrollen over den lå jo også meget mere naturligt til ham.
Det var lige før, man kunne skimte et strejf af afsky i Levis ellers uændrede mine. Dette rygte var han på ingen måde villig til at stå ved, da det var helt igennem løgn. "Ikke det fjerneste," meddelte han, "jeg holder et meget professionelt forhold til eleverne, selvom nogle få af dem har taget chancen, men jeg har aldrig ladet det føre til noget... Jeg kan dog ikke sige det samme for alle mine kollegaer, hvilket De måske allerede er klar over?" Han kunne ikke lade være. Han ville ellers ikke stikke dem på den måde, men det var alligevel en eller anden form for fryd, nu hvor han gik og fik skylden for at det rod.

[Deleted]

De færreste sad og bed i deres knoer sådan som den køre Professor gjorde på nuværende tidspunkt. Måske hun ikke havde taget det synderligt højtidigt hvis ikke det havde været for de blandede rygter om at han en gang hver måned, kravlede på fire ben og hylede mod månen. "Meget vel. Tilbudet står ved om behovet skulle opstå," informerede hun roligt. Hvis han selv kunne brygge sin eliksir, så var det enestående!
For et kort øjeblik havde Claudia næsten lyst til at le over den afsky der lyste ud af hans øjne da hun nævnte det. Det var reelt nok vurderede hun. Han var næppe typen der kom alt for tæt på sine elever. Hun sagde ingenting men lod igen sine fingerspidser møde hinanden med et meget eftetænksomt blik. "Jeg er vel klar over at det er et problem på skolen, og et som jeg vil tage fat i," hun så på ham med et oprigtigt blik. Theodore var en skygge nok i mørket, forældre skulle ikke også bekymre sig om at elverne blev forført af professorene, dem der blev taget i den slags snavs ville modtage en fyrring med øjeblikkelig varsel!
"Oplever De selv at eleverne er provokerende og opfordre til den slags?" spurgte hun videre. Det var en mørkværdig adfærd fra unge mennesker i dag, men hvis det virkede for en så blev der naturligvis en form for prestige i det, som kunne få flere til at følge de dårlige eksempler.

[Deleted]

"Mange tak, rektor," sagde Levi og bukkede let hovedet. Det var alligevel meget pænt af hende. Det var jo ikke ligefrem en eliksir, der kunne påståes at være let at brygge. Det var de færreste, der kunne finde ud af det. Selv havde han måske også haft større problemer med det, hvis han ikke var blevet terpet igennem det på det groveste, dengang han begyndte at få hjælp til at lære at styre hele denne varulve-ting.
Endnu engang nikkede Levi, men denne gang var det lidt mere stift. "De udviser allerede større ansvar end den tidligere rektor, om jeg så må tillade mig at sige," tilføjede han og forsøgte så vidt som muligt ikke at få det til at lyde som en fornærmelse til sin gamle chef, men det var jo sandt. At disse sager overhovedet kunne opstå i første omgang var jo forrykt. Selvom Levi på ingen måde var skyldig i sådan en handling, så havde rygterne jo gået omkring ham, og hvis det skulle være rigtigt, så burde han jo være kaldt ind til en sådan samtale for længe siden. Rygterne var jo trods alt begyndt allerede få måneder efter hans ansættelse.
Levi overvejede kort sit svar til næste spørgsmål, som han alligevel (af en eller anden årsag) ikke helt havde set komme. "Ja, jeg har skam oplevet elever, der har været ganske påtrængende," indrømmede han. "Nogle af dem virker direkte skamløse over det," tilføjede han, nu hvor han alligevel sad og tænkte over det. Men det var jo nok fordi, der aldrig blev gjort noget ved det. Hvis der var chance for, at deres forældre fik besked om dette, så havde de nok overvejet deres handlinger en ekstra gang. Og dette var bestemt en mulighed, der faktisk burde blive taget i brug.

[Deleted]

Afvisende viftede hun med hånden. "Tak mig ikke, Professor. Jeg har hørt fra mange at De er en dygtig underviser, og dem behøver jeg," sagde hun og slap et lille suk. Hun lod igen sin hånd falde ned i skødet. Der var stadig flere ubesatte stillinger.
Hun fugtede sine læber med et strejf fra tungespidsen og foldede hænderne i sit skød før hun så op på ham. "Det glæder mig at De mærker en forskel. Nu hvor De er her, kunne jeg jo meget passende spørge Dem hvad De personligt manglede fra den tidligere rektor?" hun så lidt spørgende på ham. Hun var meget opsat på at gøre et godt stykke arbejde, og at rette op på tidligere fejl, men for at kunne gøre det, var hun trods alt nødt til at kende problemet.
"Det undre mig at eleverne udviser den form for adfærd. Det var ikke et problem vi havde på Durmstrang." hun rejste sig lidt pludseligt op og begyndte at vandre rundt i lokalet. Det havde altid været et problem for hende at sidde stille for lang tid af gangen. "Det er en problemstilling jeg har tænkt mig at tage op. Det her er en læringsanstalt ikke et datingbureau," sagde hun med en snert af afsky, før hun vendte sig op mod ham med et lidt neutralt blik. "Jeg takker for Deres ærlighed Professor, og jeg beklager hvis De på nogen måde har følt dem forudrettet, men jeg ville ikke gøre mit job, hvis ikke jeg forfulgte det," påmindede hun og bukkede hovedet en kende.

[Deleted]

Det undrede næsten Levi helt, at der var blevet snakket positivt om ham et eller andet sted. Normalt hørte han ellers selv aldrig andet, end det, der var opstået via Profettidende. Noget juks, den var efterhånden ved at blive til én lang sladderspalte. Der stod jo ikke andet end par og alverdens opspundende rygter. Hvem gad læse om det? Han havde i hvert fald vigtigere ting at bruge sin tid på end at spilde den på sådan noget ævl.
Han bukkede høfligt hovedet som tak, men uden at fjerne øjenkontakten. Han tog sig ikke engang tid til at tænke over svaret på næste spørgsmål. "Alt," sagde han kort og godt. "Til tider tvivler jeg på, at tidligere rektor overhovedet befandt sig på skolen. Der blev ikke holdt øje eller orden med noget som helst, og det resulterede blandt andet også i de her uheldige ansættelser af professorer, der er en kende for glade for eleverne."
Hendes ord var helt frydefulde i Levis ører. Tanken om at der endelig ville blive taget hånd om den salgs afskyeligheder var lige til at svæve til himmels af. "Et meget tiltrængt initiativ," roste Levi og fulgte hende med blikket, som hun rejste sig op. Han blev dog selv siddende, da han havde en fornemmelse af, at hun endnu ikke var helt færdig med ham. Han skulle da i hvert fald med største glæde give hende navne, hvis hun begyndte at bede om dem. Han rystede dernæst på hovedet. "Det skal De slet ikke tænke på, De er i Deres fulde ret til at høre mig ad," sagde han, "rygterne kunne jo ligeså vel have været sande. Det vidner jo blot om, at De tager Deres arbejde alvorligt." Han kunne næsten høre sin lillebror råbe 'fedterøv' omme i baggrunden, men det var nu ikke for at indsmigre sig, det var jo sandt.

[Deleted]

Profettidende var ikke længere et blad der henvendte sig til samfundet, derfor stolede Claudia heller ikke på de ord der stod skrevet i den. Hun var mere interesseret i at høre historien fra de som oprigtigt havde fortalt den. Hun stoppede foran sit skrivebord og lod et par fingre stryge hendes hage mens Leviathan fortalte. "Ser mand det. Jeg beklager at der ikke var mere opsyn fra min forgængers side, jeg kan kun sige at I vil opleve noget ganske andet. Af ren nysgerrighed. Hvilke Professorer mener De er problemet?" spurgte hun og fugtede sine læber med tungespidsen inden hun vendte sig om mod ham igen.
Eliksirfaget stod ledig, hvilket hun personligt ville overtage frem til en ny var fundet, desuden havde hun allerede gjort sig fuldt tilgængelig for elever såvel som professorer.
"Jeg ville ikke sende min datter på en skole med risiko for at hun faldt i sengen med en professor, dem som ellers skal beskytte dem. Derfor vil der formentlig komme udskiftninger," fortalte hun og satte sig så ned endnu engang.
Det var tydeligt at hun rent motorisk havde en del uro, intet måtte stå stille for længe, så mistede hun koncentrationen. Et par navne var alt hun behøvede, så skulle hun ikke holde på ham mere i aften.

[Deleted]

Levi rystede på hovedet. "Det er ikke noget, De skal beklage, rektor," afværgede han blot. Han var allerede ganske glad for tanken om, at denne kvinde havde overtaget stillingen som rektor. Hun virkede tydeligvis som en, der vidste, hvad hun havde gang i. Selvfølgelig var der jo også de mennesker, der bare havde det hele i munden, men hun virkede bestemt ikke som en af dem. Hendes målrettethed fik ham til at tro på, at hun rent faktisk havde tænkt sig at tage sig af problemet. Hvilket var noget så tiltrængt.
"Der har været mange udskiftninger," sagde han, "og jeg kan ikke kunne bevidne det personligt. Men rygterne render omkring Park og Diamaqima. Hvilket jeg har på fornemmelse ikke er helt ved siden af." Nej, han skulle ikke kunne sige, at det var 100 procent sandt, eftersom han ikke selv havde set dem. Men fornemmelserne var der, og der var jo unægteligt mindst én af lærerene, der rendt rundt med eleverne på den måde.
Levi nikkede medgivende ved hendes ord. "Fuldt forståeligt, rektor," sagde han i en sådan tone, der ikke gjorde nogen tvivl om, at han var fuldkommen enig. "Hvis min datter først skulle til at gå i skole i år, havde jeg også gjort mig ekstra overvejeler med Hogwarts, omstændighederne at dømme." Nej, hvis han ikke selv havde arbejdet på skolen og kendte til rygterne, så var Luana blevet sendt et andet sted hen uden tøven.